Sang & kor

Vinterskolens kor foregår på ugentlige hold på torsdage, alle hold starter i uge 35 (2. september 2021) i Landmanden (lille sal) ved siden af Slotsmøllen.

Du lærer at synge i kor, men også individuelt, du lærer om forskellige sangteknikker, og lytte til og synge sammen med andre. Der bliver indlært forskellige korsange, som man synger sammen og hvis man har lyst, kan man også synge lidt solo. Du lærer også til kor at holde rytmer, synge i kanon og klappe på 2 og 4.

Kor bliver varetaget af vores dygtige sanglærer Benjamin Holmstrøm Nielsen. Benjamin er en dygtig sanger, pianist og skuespiller og derfor overlader vi trygt både kor og drama til ham! Så kan du lide at synge lige så meget som Benjamin, så kom ned og syng med ham på Slotsmøllen!

Torsdag: 

Hold 8:
Young Preparing
Tid : 17.30 – 19.00
Alder: 13 – 15 år
Sang- og kortræning
Niveau: ****
Underviser: Benjamin Holmstrøm Nielsen
Pris: 650 kr.
OBS: Optagelseskrav - se længere nede

Hold 9:
Nyborg Voldspils Børnekor
Tid: 16.00 – 17.30
Alder: 8 – 15 år
Niveau: *
Underviser: Benjamin Holmstrøm Nielsen
Pris: 650 kr.

Young Preparing:

Hvis du er interesseret i at gå på holdet, skal du skrive en mail til Maria, og efter en sangtime med Benjamin og resten af holdet, vurderes det om du har det rette kvalifikationer for at kunne optages på holdet.

Holdets indhold:
Young Preparing er et hold hvor du som elev bliver introduceret til forskellige teknikker indenfor drama og sang. På holdet vil der blive undervist på et højt niveau, og derfor forventes der at du er disciplineret, forberedt og nysgerrig. For at få en plads på holdet kræves der optagelse, som indebærer at have en prøvetime med Benjamin og holdet. Herefter vurderes det i samråd med Benjamin, hvorvidt du er parat til dette hold. Tilstede vil også være Maria Kronborg, leder af Vinterskolen, som skal sikre at optagelsen går rigtigt til.

Young Preparing tilbyder:
- Auditiontræning
- Sangundervisning
- Kor og ensemblesang
- Dramaturgisk arbejde
- Musikteori
 
Formålet med undervisningen er, at du bliver klargjort og dygtiggjort indenfor musicalsang og dramatisk sang, og er et hold for dig der ønsker at stå på en scene og/eller udvikle dine kompetencer inden for faget.

1. gang er gratis - tilmelding og betaling kan ske efter første lektion

Vinterskolen v. Nyborg Voldspil